På lukket samråd om Panama Papers bekræftede minister: Skat går først efter skatteborgerne, dernæst efter bankerne

På syvende år ligger der et tågeslør over, hvilke konsekvenser det har haft for bankerne, at de ifølge en pressemeddelelse fra Skat i marts 2018 spillede en »aktiv rolle« i skattelysagerne fra Panama Papers. Onsdag blev der på et lukket samråd i Folketinget imidlertid kastet en smule lys ind i mørket. Det skete, da skatteminister Rasmus Stoklund (S) bekræftede, hvad Venstres skatteordfører, advokat gennem 43 år Preben Bang Henriksen, for nylig i Berlingske gav som forklaring på det tågede efterspil for bankerne. Nemlig at bankerne kun skal til lommerne, hvis Skattestyrelsen ikke kan hente samtlige 430 millioner kroner for påstået skatteunddragelse hos skatteborgerne eller i Panama-selskaberne. Det oplyser Enhedslistens skatteordfører, Pelle Dragsted, til Berlingske efter det lukkede samråd, hvor der også blev givet oplysninger, som ikke er fortrolige, og som han derfor delte med Berlingske. »Skatteministeren bekræftede, at man går efter personerne først og dernæst bankerne i det erstatningsretlige spor,« siger Pelle Dragsted. De 430 millioner kroner er, hvad skatteregningerne efter Panama Papers løber op i. Berlingske afdækkede for nylig, hvordan Skattestyrelsen allerede fra 2019 begyndte at rejse erstatningssager mod de danske skatteydere, som styrelsen havde fisket ud af Panama Papers, hvorimod situationen var en helt anden for bankerne. I midten af 2021, altså to år efter, at styrelsen var begyndt at stævne skatteyderne, overvejede Skattestyrelsen stadig, om der »eventuelt« skulle rejses erstatningssager mod bankerne, som det fremgår af et notat til Folketinget. Lukket land Skattestyrelsen har ikke sat navn på de banker, der spillede en aktiv rolle i Panama-sagerne, men DR og Politiken fortalte allerede i 2016, at kendte banker som Nordea, Danske Bank og Jyske Bank optrådte i papirerne. I oktober 2022 kunne Ekstra Bladet så afsløre, at Nordea var i Skattestyrelsens søgelys, og at styrelsen i november 2021 havde sendt Nordea et udkast til stævning med et erstatningskrav på 146 millioner kroner. Hvad der siden er sket i forhold til bankerne – herunder hvad det varslede erstatningskrav mod Nordea er endt med, og om der eventuelt er indgået forlig – vil Skattestyrelsen ikke svare på. Styrelsen henviser til sin tavshedspligt. Men onsdag løftede skatteministeren altså en flig af sløret i forhold til bankerne ved på samrådet at bekræfte, hvad Preben Bang Henriksen forklarede i Berlingske: »Bankerne bliver først ansvarlige, når skatteyderen og eventuelle ledelsesmedlemmer ikke betaler.« Det følger af de erstatningsretlige regler, forklarede Preben Bang Henriksen. Ifølge Pelle Dragsted oplyste ministeren under samrådet, at når eller hvis man indgår forlig i erstatningssager, er det almindeligt, at der i forligsaftalen bliver indskrevet en fortrolighedsklausul, som indebærer, at man ikke må oplyse, hvorvidt der er indgået en aftale, og hvad den indeholder. Pelle Dragsted fortæller, at han under samrådet også spurgte skatteministeren, om skatteyderne kan indgå forlig med skattemyndighederne. »Det havde ministeren og hans embedsmænd ikke set nogen eksempler på«, siger Pelle Dragsted. Skattestyrelsen har indtil videre anlagt erstatningssager mod ledelsesmedlemmer i 69 Panama-selskaber. Straffesager faldet som dominobrikker Samrådet kastede derimod ikke så meget som en sprække af lys over, hvorfor straffesagerne i Panama-komplekset er faldet som fluer. Som Berlingske afslørede i januar er 48 sager ud 57 Panama-sager fra Skattestyrelsens straffesagsenhed blevet lagt ned af politiets specialenhed, NSK, med opbakning fra anklagemyndigheden. Pelle Dragsted havde ellers med samrådet håbet at få en forklaring på, hvorfor næsten alle straffesagerne er endt i en straffri zone, når skatteunddragelse normalt er strafbart og kan straffes med fængsel i op til otte år. Det fik han imidlertid ikke noget svar på under det lukkede samråd. »Skatteministeren oplyste blot, at Skattestyrelsen vurderede, at der kunne føres 57 straffesager, men at NSK havde en anden vurdering,« siger Pelle Dragsted. Han vil derfor nu indkalde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et nyt samråd for at få en forklaring på det mærkværdige paradoks. Pelle Dragsted fortæller, at han under samrådet også spurgte skatteministeren, om Skattestyrelsens skattetekniske tilgang til sagerne, der udløser tripelbeskatning af borgerne, kan have spændt ben for NSKs mulighed for at rejse tiltale. Det var det bud på en forklaring af, hvorfor straffesagerne var faldet, som skatteadvokat Jan Steen Hansen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel fremsatte i Berlingske. Han mener kort sagt, at det er Skattestyrelsens egen skyld, at NSK formentlig er nået frem til, at det ikke er muligt at løfte bevisbyrden – hverken i forhold til, at skatteyderne personligt har begået særlig grov skatteunddragelse, eller i forhold til, at der skulle være tale om en forsætlig handling. »Skat ligger, som de har redt,« sagde Jan Steen Hansen blandt andet til Berlingske. »Det svarede ministeren ikke på, men han gjorde det klart, at Skattestyrelsen alene skal tage skattemæssige hensyn, når de tilrettelægger skattesagerne,« siger Pelle Dragsted. https://www.berlingske.dk/business/paa-lukket-samraad-om-panama-papers-bekraeftede-minister-skat-gaar-foerst